etip.dk

detteerentest – 200.000 månedlige søgninger, virkelig?

Jeg sad lige og kiggede i Googles annonceværktøj, og der stødte jeg på noget ret underligt.

Google giver mulighed for at man kan se hvor mange mennesker der hver måned søger efter et bestemt søgeord. Det er god viden hvis man arbejder med markedsføring, og vil vide hvilke artikler der giver mening at skrive på ens hjemmeside.

Men på en liste med søgeord stødte jeg på dette: detteerentest

Ja, “detteerentest” fremgik som et søgeord. Det kan der jo ikke være nogen der søger på.

Og hvad der er endnu mere vildt, så mener Google, at der er over mere end 200.000 mennesker hver måned der søger detteerentest på Google. Det giver ikke mening for mig.

SEO-værktøjet Ahrefs siger det samme…

… men det giver også god mening, fordi de trækker deres data fra Google.

Min anbefaling til dig er: Vær kritisk når du kigger i de her søgeordsværktøjer. De viser langt fra altid sandheden.

Fordi jeg tænker at vi godt kan blive enige om, at “detteerentest” er en søgning der vel nærmest aldrig er blevet lavet, og det er altså et godt eksempel på en fejl i Google.