En gas er en stofprøve, der tilpasser sig formen af en beholder, som den holdes i, og som opnår en ensartet tæthed inde i beholderen, selv i nærvær af tyngdekraft og uanset mængden af stof i beholderen. Hvis det ikke er begrænset til en beholder, vil gasformigt stof, også kendt som damp, spredes ud i rummet. Udtrykket gas bruges også med henvisning til tilstanden eller tilstanden af stof med denne egenskab.
Atomerne eller molekylerne af stof i den gasformige tilstand bevæger sig frit mellem hinanden og er, i de fleste tilfælde pakket mere løst end molekylerne af det samme stof i fast eller flydende tilstand. En prøve af gasformigt stof kan komprimeres. Eksempler på gasser er oxygen ved stuetemperatur (ca. 20 ºC eller 68 ºF), brint ved stuetemperatur og vand ved standardatmosfærisk tryk og en temperatur over 100 ºC eller 212 ºF.
Når en prøve af stof i den gasformige tilstand opvarmes, får atomerne eller molekylerne kinetisk energi og bevæger sig hurtigere. Når en prøve af gasformigt stof afkøles, mister atomerne eller molekylerne kinetisk energi og bevæger sig langsommere. Hvis en prøve af gasformigt stof, begrænset til en beholder af fast størrelse, opvarmes, stiger trykket. Hvis prøven afkøles, falder trykket. Hvis en prøve af gasformigt stof anbringes i en forseglet beholder, og beholderens volumen reduceres, opvarmer kompressionen gassen. Hvis volumen af den forseglede beholder øges, afkøler dekompressionen gassen.
Hvis temperaturen bliver tilstrækkelig høj, vil visse gasser, såsom brint, hurtigt kombineres med andre gasser, såsom oxygen eller klor. Dette er forbrænding. Nogle kemiske reaktioner mellem gasser og andre stoffer sker langsommere; et eksempel er den gradvise oxidation af jern til dannelse af jernoxid (rust). I dette tilfælde er ilten gasformig ved stuetemperatur, mens jernet og jernoxidet er faste stoffer.
Når en prøve af stof i gasform afkøles til en tilstrækkelig lav temperatur, kan den blive en væske eller et fast stof. For eksempel, hvis nitrogen afkøles til en temperatur langt under nul Celsius, bliver det flydende. Flydende nitrogen bruges af nogle læger til at ødelægge mindre hudlæsioner såsom vorter. En anden gas, kuldioxid, springer væskefasen over, når den afkøles ved atmosfærisk tryk, og bliver til et fast stof kendt som tøris.