Hvem ringer fra 70137920? Er det Topdanmark? Eller chikane?
Telefonnummeret 70137920 tilhører tilsyneladende et telemarketing-firma, som ringer ud til private for at sælge forsikringer for Topdanmark. Udover telefonsalg er der også mange som rapporterer om chikanerende opkald derfra.
70137920 er det telefonnummer som flest i Danmark søger efter på Google. Derfor satte jeg mig for at finde ud af, hvem der står bag.
På hjemmesider som ukendtnummer.dk, ukendtenumre.dk og 180.dk fandt jeg over 10.000 tilbagemeldinger fra danskere, der er blevet ringet op af 70137920. Langt de fleste har haft negative oplevelser med at modtage opkald derfra.
Efter at have læst kommentarerne til telefonnummeret 70137920, så står det klart, at ét firma går igen og igen, nemlig Topdanmark. De ringer for at sælge forsikringer.
Så det er Topdanmark der ringer fra 70137920, eller…?
Meget tyder på at formålet med opkaldene er at sælge forsikringer fra Topdanmark. Men højst sandsynligt er den person du får i røret ikke ansat hos Topdanmark.
Det er nemlig meget almindeligt inden for telefonsalg at man hyrer et såkaldt “telemarketing bureau” eller “call center”, altså et andet firma, som står for at ringe ud. De får typisk betaling enten pr. opkald de foretager eller pr. ny kunde de formår at skaffe til dem de arbejder for.
Så det kan meget vel være telemarketing-firmaet som ejer telefonnummeret 70137920. Jeg kan nemlig også se at flere har kontaktet Topdanmark, som har fortalt, at det ikke var deres nummer.
På Topdanmarks hjemmeside er det ganske rigtigt heller ikke 70137920 der fremgår som telefonnummer, men derimod 70137913. De første 6 cifre er altså ens. Det kan selvfølgelig være tilfældigt at telemarketing-firmaet har et nummer der minder så meget om Topdanmarks officielle nummer, men det var alligevel noget jeg lige hæftede mig ved.
Telefonsalg eller chikane?
Telefonsalg er som udgangspunkt ulovligt i Danmark, men der er nogle få undtagelser. Det gælder kategorierne bøger, aviser, ugeblade, tidsskrifter, redningstjenester og sygetransport og… forsikringer.
Mange oplever at blive ringet op aften og weekend af 70137920. Er det irriterende? Ja. Men er det ulovligt? Umiddelbart ikke.
Og det må være en god forretning, siden de bliver ved med at ringe. Så der skal nok en lovændring til for at stoppe det.
Noget der undrede mig i min research var, at rigtig mange også oplever at blive ringet op af 70137920, hvor der bliver lagt på med det samme igen. Hvorefter de ringer igen. Nogle har oplevet at blive ringet op 6 gange i træk, hvor samtalen afbrydes efter få sekunder.
Og det tjener hverken Topdanmark eller telemarketing-firmaet jo nogen penge på…
Det undrer mig at folk modtager de her opkald fra 70137920 hvor der straks bliver lagt på, fordi det er i mine øjne mere ovre i retning af chikane end telefonsalg.
Hvad der er værst, det vil jeg lade andre om at vurdere… Men spørger du mig, så er begge ting meget genererende.
Hvorfor bliver du ringet op?
Er du allerede Topdanmark-kunde?
Hvis du allerede er kunde hos Topdanmark, så er det muligt at de vil ringe til dig for at sælge flere af deres produkter. I min research fandt jeg b.la. en person som allerede havde en livsforsikring hos dem, men som blev ringet op med tilbud om at købe en indboforsikring.
Er du tidligere Topdanmark-kunde?
Hvis du har været kunde hos Topdanmark tidligere, så er du også interessant for dem, da du statistisk set vil være nemmere at få til at blive kunde igen. En bruger på 180.dk har fået at vide af kundeservice hos Topdanmark, at “de laver automatiske opkald for at give tilbud til tidligere kunder”.
Er du kunde hos Nordea?
Det ser ud til at Topdanmark har et tæt samarbejde med Nordea. Så hvis du er kunde i Nordea, så er det måske årsagen til at du er blevet ringet op. En bruger på 180.dk fortæller at han “desværre har en bank der sælger kundeoplysninger”. Han skriver dog ikke om det er Nordea han har som bank.
Har du bedt om et forsikringstjek?
Der er også en bruger på 180.dk der fortæller at han er blevet ringet op af 70137920 i forbindelse med at han havde bedt om et tilbud på en indboforsikring på en hjemmeside der hedder Forsikringsportalen. Der er sikkert flere hjemmesider ala den hvor du kan bede om et tilbud, og så blive ringet op.
Nej, ingen af delene?
Du behøver ikke at falde ind under nogen af de nævnte grupper for at blive ringet op af 70137920. Som tidligere nævnt er telefonsalg ikke ulovligt i forbindelse med salg af forsikringer, så i princippet har firmaerne frit spil til at ringe dig op, medmindre du er tilmeldt Robinsonlisten.