etip.dk

Hvem ringer fra 70707030?

Telefonnummeret 70707030 er Postnords hovednummer. Postnords medarbejdere bruger det til legitime formål i forsøg på at aflevere pakker. Men det bruges også til forsøg på svindel – i særlig grad pr. SMS.

Kan du stole på opkald fra 70707030? Det har jeg undersøgt, for nummeret ofte bliver slået op på Google. Jeg har undersøgt, hvem der står bag det ved hjælp af forskellige hjemmesider som kilde bl.a. ukendtnummer.dk, ukendtenumre.dk og 180.dk.

Postnords hovednummer 70707030 er blevet brugt til svindel og til helt ærlige formål. I den senere tid dog primært til reelle formål, hvor Postnord forsøger at kontakte pakkemodtagere.

SMS-svindel i Postnords navn

Til svindelformål er nummeret i særlig grad blevet brugt i SMS-beskeder. Og det skyldes, at Postnord bruger SMS til betalingsformål. Det har svindlere bemærket, så derfor sender de betalingsbeskeder, der ligner Postnords.

Postnord bruger også nummeret selv til gode formål

Dog bruges nummeret også helt reelt af Postnord-medarbejdere, der prøver at kontakte modtagere af pakker, hvis de ikke kan placere pakken som aftalt. Og det er jo sådan set en god service; du vil jo gerne have den pakke, du har bestilt.

Undgå SMS-svindel

Som nævnt bruger Postnord selv SMS-beskeder som platform for betaling. Derfor er der svindlere, der forsøger at snyde i Postnords navn ved hjælp af såkaldt ”smishing” (SMS fishing). Det er en teknik, hvor svindlere ved hjælp af links i SMS-beskeder forsøger at få dig til at afgive følsom information såsom kreditkortinformation, passwords eller kontoinformation.

Så svar ikke på SMS-beskeder, du ikke kender afsenderen på, og klik ikke på links i SMS-beskeder, som du ikke genkender.
Søg på nettet efter omtaler af smishing fra den virksomhed, som beskeden oplyser, den kommer fra. Postnord har for eksempel omtale af svindelforsøg pr. mail og SMS i deres navn på deres hjemmeside.

Postnord anbefaler installation af app’en Mit Digitale Selvforsvar, der kan spore fupbeskeder.

Undgå svindel med pakker

Bliver du kontaktet om aflevering af en pakke, så siger det sig selv, at du skal have bestilt en pakke. Og hvis du får besked om, at der er en pakke klar og ”klik her”; så lad være med at klikke. Linket går formentlig videre til en side med falsk information, der vil tage betaling eller oplysninger fra dig.

Er det Postnord, der ringer?

Det er ekstra forvirrende, at 70707030 både bruges til helt legitime formål af Postnord selv – og af svindlere.

Hvis du bliver ringet op og er i tvivl om, hvorvidt den, du taler med, arbejder for Postnord, så kan du altid bede om et nummer, du kan ringe tilbage på. Eller du kan ringe op på Postnords hovednummer og blive stillet om.
Og husk, at Postnord altid vil have et ærinde om post, hvis de kontakter dig, og det må de kunne forklare.

Du kan også stille opklarende spørgsmål, f.eks. om de kan aflevere pakken i et nærliggende pakkecenter eller en pakkeboks. En medarbejder fra Postnord vil kunne tage den dialog med dig, og det kan en svindler ikke.